Det ser ud til at være meget begrænset, hvad politiet i Indien ikke vil gøre for at forbedre dets image i offentligheden. Det seneste tiltag kommer fra den vestlige stat Gujarat, hvor politiet nu får nye uniformer, der dufter af blomster og citrus. Det skriver Reuters.
"De fleste politibetjente ser krøllede ud og er gennemblødt af sved, når de kommer fra et gerningssted. De er helt sikkert ikke den person, man ville have lyst til at møde. Men hvis de dufter godt, kan man lige så godt henvende sig til dem," siger Somesh Singh, der er designer ved et nationalt designcenter, til Reuters.
Somesh Singh designede uniformerne efter opfordring fra de lokale myndigheder.
De nye uniformer vil blive uddelt til Gujarats 300.000 betjente i løbet af de næste par måneder. Uniformerne er lavet af bomuld og er behandlet med et duftmiddel, så de altid dufter godt selv efter flere vaske. Samtidig er der trykt et selvlysende mønster på dem, så man altid kan se betjentene i mørket.
Ifølge Reuters er betjentene i området begejstrede for den nye uniform.
"Hvis de nye uniformer får os til at skille os ud i mængden, sørger for at vi kan være aktive men med en behaglig aroma og samtidig er meget formel, så er vi helt for den," siger seniorbetjent R.K. Patel til Reuters.