Et lidt bizart ægteskab har set dagens lys i den indiske provins Orissa's Jajpur. Drengen Sagula, der er medlem af Mundu-stammen, er nemlig blevet gift med naboens hund. Ægteskabet skal hindre angreb fra tigre og andre vilde dyr.
Ifølge stammen var drengen særlig udsat, fordi han fik en tand i sin overmund.
"Vi arrangerede brylluppet, fordi det vil fjerne enhver forbandelse, der eventuelt skulle ramme drengen eller os", forklarede drengens far Sanarumala Munda ifølge Reuters til en lokal avis.
Selv om drengen nu er gift med hunden Jyoti, kan han dog stadig gifte sig med en pige, når han bliver ældre. Endda uden at lade sig skille fra sin nuværende "hundebrud".
Ægteskaber mellem mennesker og dyr ankerkendes ikke af indisk lov, men forskellige stammer udfører dog stadig ritualet.