Den hastige økonomiske vækst i Indien har gennem længere tid øget landets behov for energi. Torsdag underskrev landets premierminister en aftale med Rusland, der tager hånd om problemet:
»Energisikkerhed er et vigtig element i vores strategiske partnerskab,« fastslog Indiens premierminister, Manmohan Singh ,torsdag ifølge Reuters.
Konkret vil den nye aftale betyde et samarbejde om byggeriet af to nye atomreaktorer i Indien. Rusland kan dog godt forvente modstand på det indiske energimarked, efter at USA i efteråret annullerede sit forbehold mod civilt atomsamarbejde med Indien.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, er i øvrigt blevet udnævnt til æresgæst, når fejringen af Indiens nationaldag går løs fredag.