Hvis du arbejder inden døre, bliver du påvirket af de forhold, der er i rummet. Dårligt indeklima er et problem, mange oplever, og det går både ud over arbejdet og over helbredet.
Indeklima-problemer kan være mange ting. Luften kan være dårlig. Der kan være for koldt, for varmt eller problemer med træk. Der kan være damp fra maskiner, der kagener med sollys eller dårlig belysning, og så er støj- og lydniveauet også en vigtig del af indeklimaet.
Hvis du oplever hovedpine, træthed eller irritation af øjne, næse og luftveje, kan det være tegn på dårligt indeklima på din arbejdsplads.
Grunden til dårligt indeklima – og løsningen – kan både være selve bygningen med dens varme- og ventilationssystemer, måden arbejdspladsen er indrettet på, rengøringen, og så den adfærd, folk har på arbejdspladsen.
I den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) skal der være en vurdering af indeklimaet. Hvis du selv synes, der er problemer, der ikke bliver gjort noget ved, skal du gøre opmærksom på det over for din leder eller arbejdsmiljørepræsentant.