Flere indbyggere vendte torsdag hjem til den østukrainske by Slovyansk, der i flere måneder har været overtaget af oprørerne, som nu har forladt byen.
Og det er en krigszone, de vender hjem til, hvor mange af husene bærer tydelige præg af den væbnede konflikt mellem oprørerne og landets militær.
I Slovyansk taler størstedelen af indbyggerne russisk, og sympatien ligger generelt hos Putin og hos de oprørere, der nu er blevet fordrevet fra byen.
Yevgenia Gobareva mistede sine forældre i et angreb, som hun anklager landets militær at stå bag. Mindst ti mennesker i en bygning mistede livet.
'Hvordan skulle vi skjule os? Skyderiet begyndte tidligt om morgenen. Folk var kun lige vågnet. Og så beskød de huset uden videre. Lort,' udtalte hun.
Ukrainsk militær var torsdag i gang med oprydningen i den ramte by, som oprørerne altså blev tvunget ud af i weekenden. Dog har oprørerne blot trukket sig tilbage, de har ikke overgivet sig. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen