Tina Lund er i chok. Hun har haft indbrud i hjemmet, hvor tyveknægtene blandt andet er sluppet afsted med den vielsesring, hun fik sat på fingeren den 20. august 2011 ved sit bryllup med Allan Nielsen.
Det fortæller Tina Lund selv i et par opslag på Instagram, hvor det i de medfølgende videoer er ganske tydeligt, hvor chokeret og ked af det, hun er.
– Jeg er så ked af det. Det er så grænseoverskridende, at der er nogen som har brudt ind i vores hjem og stjålet så mange ting som ikke er deres. Især min vielsesring som var meningen min datter skulle have på et tidspunkt. Den betyder utrolig meget for mig., skriver hun blandt andet, og kommer derefter med en beskrivelse af ringen, hvor inskriptionen lyder: Allan 20-08-2011.
Tina Lund fortæller også, at hun senere vil lægge billeder op af ringen i håb om at få hjælp til at finde den. Samtidig udlover hun findeløn.
Udover den meget personlige ring er der også forsvundet andre smykker samt tasker. Indbruddet er meldt til Nordsjællands Politi.
Se Tine Lunds tårevædede opslag herunder: