En vild biljagt endte i nat i fem anholdelser.
Det var en vagtmand, der satte efter fem rumænere ved 3.30-tiden i nat - fordi de angiveligt havde begået indbrud i Brønderslev i Nordjylland. Det skriver Nordjyske.dk.
De fem var blevet overrasket af vagten, og hans bil var lige ved at blive påkørt, da han kom frem til Jørns Busrejser, hvor alarmen var gået i gang.
Biljagten stod på i et godt stykke tid, og undervejs blev der smidt flere ting ud af rumænernes bil.
Vagten var under hele biljagten i telefonisk kontakt med politiet.
Til sidst blev rumænernes bil dog stoppet og er nu alle anholdt og mistænkt for at stå bag flere indbrud i nat.