En hård og indædt fight endte i går med Viborg som vinder, da håndboldkvinderne fra landets to bedste hold i går tørnede sammen.
Viborg sad især på den første del af kampen, og førte med seks mål ved pausen. Indtil da lignede det en klar katastrofe for de europæiske EHF-mestre fra Kronjylland, der kæmpede mod mestrene fra Champions League.
'Randers kom dog igen i kampens sidste halvdel, og kun ved en kraft-anstrengelse lykkedes det Viborg at fastholde føringen.
Kampen endte 36-31. Dermed er Viborg som ventet godt på vej mod sin 13. DM-titel. Men selvom Viborg trak sejren i kampen, så var der langt fra tale om nogen triumf. Der var klare svagheder i præstationen, og spændingen er derfor intakt til retur-opgøret.
Det spilles i Randers lørdag 14.15.