Af Rikke Berg - ribe@dny.dk
og Anders Heissel - anhe@dny.dk

Fjern det usunde og fremhæv det sunde.

Sådan lyder en af løsningerne på, hvordan forbrugerne kan styres uden om de usunde varer og hen til de sunde varer. Ifølge adjunkt på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet Lars Esbjerg gælder det nemlig ikke kun om at gemme slikket væk, men også om at styrke muligheden for at købe sundt. For eksempel ved at placere frugt i stedet for slik ved kassen. Eller ved at gøre det nemt og overskueligt at købe ind til et hjemmetlavet hovedmåltid ved at placere pasta, ris og kød et og samme sted.
»Derudover kunne supermarkederne have gode forslag til sunde aftensmåltider liggende ved varerne,« siger Lars Esbjerg.

At placere slik og andre usunde varer, sådan at de ikke springer i øjnene på forbrugerne er i sig selv ikke spor svært. Det fastslår leder af center for detailhandelstudier på Copenhagen Business School.
»Bare ryk de usunde varer ind i midten af supermarkedet, for så ryger de ud af forbrugernes synsfelt,« siger leder og lektor i afsætningsøkonomi Mogens Bjerre.

Ifølge ham har forbrugere nemlig en tendens til at orientere sig mod højre, når de køber ind. Det vil sige, at de gør deres indkøb ved at gå igennem supermarkedet i et omvendt »U« med opmærksomheden vendt ud mod højre. Dermed overses midten af lokalet.
»Derudover kan de usunde varer placeres på store uoverskuelige høje reoler, hvor forbrugerne har svært ved at orientere sig, for det får forbrugerne til at søge væk,« siger Mogens Bjerre.

Og endelig kan de usunde varer placeres på hylder i knæhøjde eller skulderhøjde, foreslår han. For det er nemlig de varer, som er sværest at se og få fat på, der sælger dårligst.
Ifølge adjunkt på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet Lars Esbjerg gælder det dog hovedsaglig om at lave traveturen ned til slikket længere.

Derudover er der slagstilbuddene.
»Vi må heller ikke glemme, at fristelsen til impulskøb af usunde varer bliver stimuleret med øer af slagtilbud, endegavle med slagtilbud og kassens slagstilbud,« siger Mogens Bjerre.
Ifølge markedsdirektør i Retail Institute Scandinavia Michael Skou bliver 83 procent af det slik, der bliver solgt i supermarkederne købt som impulskøb, mens tallet er 79 procent for snacks.

Han vurderer derfor, at det vil gøre et stort indhug i supermarkedernes indtjening, hvis slikket ikke længere kan placeres på fremtrædende pladser, der fremmer impulskøb.
»Men kun i en overgangsperiode, derefter vil supermarkederne helt sikkert bare finde på andre måder til at få ledt forbrugerne hen til slikket,« siger markedsdirektør Michael Skou.

Det er nemlig muligt at få forbrugerne til at ændre deres rute rundt i supermarkedet ved at flytte rundt på varegrupperne med jævne mellemrum eller at styre deres rute ved at placere basisvarer som mælk og kød i nærheden af det usunde.
Michael Skou tror derfor mere på at lave enkelte kasser uden usunde impulsvarer. Det er der for eksempel i nogle amerikanske supermarkeder.