Landbrug & Fødevarer ser overordnet positivt på ideen bag Naturplan Danmark, som skal samle de danske indsatser på naturområdet og som her i eftermiddag er blevet præsenteret for offentligheden af miljøminister Kirsten Brosbøl og statsminister Helle Thorning-Schmidt. Der er afsat 195 mio. kr. til indsatsen over en tre-årig periode fra 2016.

- Det er positivt at regeringen i sit udspil understreger, at naturindsatsen på private arealer er baseret på frivillighed og samtidig peger på, at der skal være balance mellem naturpolitikken og hensynet til landbrugets fortsatte produktionsmuligheder, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Han peger på dog på, at de 65 mio. kr. der årligt et afsat til formålet, nok er i underkanten, og at midlerne bør målrettes, så der fås mest muligt natur for pengene.

Landbrug & Fødevarer finder det samtidig ærgerligt og kritisabelt, at hovedparten af de tiltag, der foreslås i regeringens oplæg, rammer ved siden af og i værste fald vil have en negativ virkning på naturen og bremse vækst og udvikling. Det gælder blandt andet forslaget om at forbyde landmanden at gøde på de såkaldte paragraf 3-arealer.

- Det er et markant indgreb i den private råderet, som betyder, at de berørte arealer i vid udstrækning mister deres dyrkningsmæssige værdi, siger Lars Hvidtfeldt.

Videncentret for Landbrug, som er en del af Landbrug & Fødevarer, har beregnet, at et areal på størrelse med Falster vil blive direkte berørt af forslaget.

- På landsplan betyder forbudet mod gødskning på paragraf 3- arealer et værditab på omkring 1,8 mia. kr. Samtidig er forbudet ikke målrettet den mest sårbare natur, men rammer produktive engarealer, som altid har været udnyttet landbrugsmæssigt, siger Lars Hvidtfeldt.

Han tilføjer, at det ville give langt mere natur og biodiversitet for pengene, hvis ressourcerne blev brugt målrettet på at sikre de mest værdifulde naturarealer, som aldrig er blevet gødet eller sprøjtet, og som i dag i stor udstrækning er i fare for at gro til som konsekvens af manglende naturpleje.

- Et forbud mod gødskning og sprøjtning vil gøre det urentabelt at afgræsse og pleje arealerne. Konsekvensen er færre køer på græs og en øget tilgroning. Det er ikke en guldrandet forretning at lave naturpleje i dag, og forslaget vil betyde en yderlige forringelse af vilkårene, siger Lars Hvidtfeldt.

Naturplan Danmark rummer også et såkaldt Grønt Danmarkskort. Ifølge regeringens udspil betyder et Grønt Danmarkskort ikke, at lodsejere får pligt til at etablere natur eller iværksætte naturpleje inden for kortet. En udpegning på kortet medfører ifølge regeringens oplæg ikke ny regulering, hvilket er helt afgørende, hvis udpegningen ikke skal føre til en forringelse af mulighederne for vækst og udvikling.

Landbrug & Fødevarer er overordnet set positiv overfor en målretning af naturindsatsen, men peger på, at udpegningen først må ske efter dialog med lodsejerne.

- Udpegningen bør i videst muligt omfang bygge på frivillighed for de berørte lodsejere, og der bør arbejdes med en model, hvor udpegningen af områder sker løbende, når der er ressourcer til at realisere en eventuel indsats, siger Lars Hvidtfeldt.

Lars Hvidtfeldt kan kontaktes via pressekonsulent Pia Lykke, 30 58 20 89