Den Internationale Valutafond, IMF, sænker dens vækstprognose for Ukraines konfliktramte økonomi til minus ni procent i stor udstrækning på grund af "den uløste konflikt i øst".
De dystre udsigter, som er faldet siden en anden prognose på minus fem procent - følger i hælene på et to ugers besøg af en IMF-delegation til hovedstaden Kijev tidligere på måneden.
Inflationen i Ukraine ventes at ramme 46 procent, estimeret, lyder det fra embedsmænd. Det skyldes i stor grad den stigende pris på olie og en stor nedskrivning på valutakursen i februar.
Chefen for delegationen i Ukraine, Nikolay Gueorguiev, opsummerer i en udtalelse de foreløbige fund og kalder samtalerne for "konstruktive".
IMF ser nogle opmuntrende tegn på voksende stabilitet, lyder det fra chefen.
- De seneste måneder har der været tegn på, at den økonomiske stabilitet gradvist slår igennem og er støt voksende, siger han.
Ukraine og Rusland har været i konflikt i mere end et år, efter at russerne har annekteret den ukrainske halvø Krim.
Efterfølgende har prorussiske separatister erklæret uafhængighed i de to regioner Donetsk og Lugansk, hvor flere end 6000 mennesker har mistet livet i kampe siden sidste forår.
Nato og Ukraine beskylder - blandt andet dokumenteret med satellitfoto - at Rusland har sendt soldater og tunge våben ind i Ukraine.
Rusland har nægtet enhver involvering.
To gange har parterne aftalt en våbenhvile, men det har ikke stoppet kamphandlingerne i Østukraine.
/ritzau/