I de seneste døgn er der muligvis flere gange set brændende ildkugler på den danske nattehimmel.
"Der er tale om en lille meteor, som er gået ind i Jordens atmosfære og er brændt op," forklarer astrofysikeren Allan Hornstrup, der er afdelingsleder DTU Space til pol.dk.
"Ildkuglen er observeret fra både Danmark og Tyskland. Den begyndte at brænde op ved 50-60 kilometers højde over Jorden. Jeg vil tro, at rigtigt mange mennesker har kunnet se det," siger Allan Hornstrup.
En sådan ildkugle kan iagttages i kort tid - typisk i nogle sekunder. Herefter brænder den enten helt op, eller en stump lander på jorden.
Sammen med ildkuglen har et andet himmelfænomen også kunnet observeres.
Kometen Hartley 2 er ifølge Allan Hornstrup 'ret tæt på Jorden'.
'Ret tæt' er dog en afstand af 18 millioner kilometer, hvilket svaret til 25 tur-retur rejser mellem Jorden og Månen.
Så der skulle ikke være fare på færde.