I årets løb har flere brande dannet ramme om voldsomme mordsager: Blandt andet blev en kvinde kvalt til døde, afbrændt og efterladt på en gårdsplads, og flere mænd blev fundet knivstukket og dræbt i deres nedbrændte hjem.
Blandt årets 42 drab gemmer sig i alt seks formodede drab med brand.
- Det er en sjælden ting i Danmark, siger Jens Møller Jensen, tidligere drabschef i Københavns Politi.
21. april blev politi og røgdykkere kaldt til en voldsom brand i Ruds Vedby.
Den 68-årige beboer var ikke i huset, så politiet søgte efter ham i fire dage med droner, hunde og dykkere.
25. april fandt man liget af beboeren med adskillige stiksår i maven i en sø i Blæsinge Grusgrav.
I juni blev en 80-årig mand dræbt med knivstik i sit hjem i Vemmelev, der siden blev brændt ned.
Drabet havde så mange lighedspunkter med drabet i Ruds Vedby, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi slog efterforskningen sammen.
To mænd blev varetægtsfængslet. Den ene har erkendt begge drab.
Ifølge drabschefen ligger der to motiver bag, når gerningsmændene brænder boligen ned efter et drab.
- Enten vil de camouflere hele drabet, så man aldrig opdager, det er et drab. Eller også vil de fjerne sporene og gøre efterforskningen sværere, selv om politiet finder ud af, at det er drab.
Selv om gerningsmændenes mest åbenlyse motiv er at skjule deres spor, så er det for en retsmediciner nemt at finde ud af, hvad der er sket med liget.
Det forklarer Asser Hedegård Thomsen, der er retsmediciner på Aarhus Universitet.
- Det er klart, at det vanskeliggør det lidt, at der har været ild. Men man kan sagtens se knivstikkene, og man kan sagtens se, at folk ikke har trukket vejret, siger Asser Hedegård Thomsen.
Sagerne kan være svære at opklare, forklarer Jens Møller Jensen, men omvendt kan spotlyset nemt ramme gerningsmændene i det moment, de stikker ild til et hjem.
- Det er svært at opklare. Men det er ikke umuligt. Gerningsmanden udsætter jo sig selv for en blotlæggende fare i det moment, man tænder ild. Der risikerer man at tiltrække opmærksomhed, siger han.
Netop derfor sker flere af drabene på afsides ejendomme.
I sagerne fra Ruds Vedby og Vemmelev boede de ældre mænd alene på en landejendom. Ved et lignende drab i Odsherred i februar var sagen den samme. Den er stadig uopklaret.
- Det passer med, at det er risikofyldt for gerningsmanden at brænde noget af. Det er klart, at den risiko er reduceret ude på øde steder, siger Jens Møller Jensen.
/ritzau/