Man skal have en mere end almindeligt velpolstret tegnedreng, hvis man drømmer om at overtage nøglerne til det ikoniske hus, som blev brugt som Kevins hjem i "Alene Hjemme".
Huset, som ligger i en forstad til Chicago, er netop blevet sat til salg for lidt over 36 millioner kroner.
For de mange millioner får man et fuldstændig gennem renoveret hus på hele 847 kvadratmeter. Det rummer blandt andet fem soveværelser, seks badeværelser, kontor, spisestue, flere opholdsrum og en kælder helt udover det sædvanlige.
I filmen rummede kælderen et gammelt uhyggeligt fyr, men nu gemmer kælderen på helt andre og meget mere behagelige ting.
Der er blandt andet et fitnessrum, hjemmebiograf, et spillerum med bar og pokerbord og ikke mindst en kvart basketball bane med en loftshøjde på hele 7,6 meter. Ja, vi er stadig i kælderen.
Hvem husker ikke trappen, som Kevin blandt andet brugte til at kælke ned ad, og kyle mallingbøtter i ansigtet på skurkene. Zillow
Huset rummer nu et enormt køkken alrum. Zillow
I forbindelse med salget, er der blevet lavet et klip på instagram, hvor en mægler tager turen rundt i huset - den kan du se her.
Huset var senest til salg i 2012, hvor den nuværende ejer fik det for 8,5 millioner kroner og siden iværksatte en gennemgribende renovering.
Her kan du se hele ejendomsmæglerens salgsopstilling for det ikoniske hus.