Når den nye sæson af ”Vild med dans" ruller over skærmen til september, bliver det uden Mads Vad som en af de professionelle dansere. Det bekræfter ”Vild med dans”-veteranen overfor Ekstra Bladet.
Der kommer ”kun” til at være ti kendte, der skal lære de forbudte trin i år. Derfor skal antallet af professionelle dansere også skæres ned fra 12 til 10.
Og Mads Vad er altså en af dem, der ikke kommer til at betræde de bonede gulve i år. Han forsikrer dog overfor Ekstra Bladet, at han ikke er blevet skrottet af TV2. Det er der imod en række omstændigheder, der gør, at Mads Vad ikke har mulighed for at danse i denne sæson.
- TV 2 ville også gerne have mig med. Men det lavpraktiske spændte ben for det. Jeg håber bestemt ikke, at det er farvel til programmet, men et på gensyn, siger Mads Vad til Ekstra Bladet.
Blandt de lavpraktiske ting er blandt andet højden på en eventuel dansepartner.
Mads Vad har været en fast del af det populære underholdningsprogram i årevis. Ud af de 18 sæsoner, der indtil videre har været, har den 37-årige danser været med i 15 af dem.
Og han håber altså på, at det ikke er sidste gang seerne har set ham i ”Vild med dans”.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.