Ugandas præsident fuldførte mandag de længe ventede planer, som homoseksuelle i landet har frygtet, og som menneskerettighedsforkæmpere i resten af verden fordømmer.
Yoweri Museveni satte nemlig sin underskrift på den kontroversielle anti-homo-lovgivning, der medfører hårde sanktioner mod landets bøsser og lesbiske. Og bag sig har han et hold af videnskabsmænd, som kan underbygge præsidentens skrappe kurs.
'Ingen studier har påvist, at du kan være homoseksuel fra naturens side. Siden opdragelse er hovedårsagen til homoseksualitet, så kan samfundet gøre noget for at bremse udviklingen. Det er derfor, jeg er gået med til at skrive under,' forklarede Museveni.
Den nye lovgivning vil blandt andet betyde en straf på 14 års fængsel, hvis du bliver kendt skyldig i at have haft sex med en person af dit samme køn.
Homoseksualitet er allerede forbudt i flere andre afrikanske lande, og Musevenis underskrift nyder stor opbakning fra befolkningen i Uganda.