Den svenske stjerneangriber Zlatan Ibrahimovic skifter Barcalona ud med AC Milan.
Efter kun et år i den spanske storklub har man valgt og leje den store angriber ud til milaneserne.
Dermed kommer den tidligere Inter-spiller til at tørne ud for ærkerivalerne.
Barcalona kan dog ikke være helt tilfredse med økonomien i handlen. Selv gav de 360 millioner kroner plus Samuel Eto'o for svenskeren. Men AC Milan har en såkaldt købsoption i lejekontrakten på 175 millioner kroner for en treårig periode efter det første år.
Italiens premierminister Silvio Berlusconi, som også er præsident i AC Milan, har jagtet Zlatan Ibrahimovic siden Ajax-tiden.
"Ibra var den eneste, som Berlusconi ville have," siger Milans vicepræsident Adriano Galliani til den svenske avis Expressen.
Hovedpersonen selv glæder sig til skiftet.
"Jeg skal gøre alt for at vinde med Milan, en af verdens bedste klubber, som til og med er større end Barcelona. Jeg er lykkelig," siger 28-årige Zlatan ifølge Expressen.