FN's Atomenergiagentur (IAEA) forventer, at det kan have en aftale klar i januar om inspektion af iranske atomanlæg.
Det siger IAEAs våbeninspektør, Herman Nackaert, efter FN-organisationen i denne uge har været på et besøg i Iran.
- Vi er blevet enige om at mødes igen den 16. januar næste år, fortæller han.
Her forventer han, at de sidste dele af en aftale falder på plads, og at den umiddelbart efter kan sættes i værk.
IAEA ønsker blandt andet at inspicere atomanlæg i Iran, som det hidtil ikke har haft adgang til.
USA og EU mener, at Iran forsøger at skjule, at det er i gang med at udvikle atomvåben, og de kræver som minimum, at FN får uhindret adgang til de iranske atomanlæg.
/ritzau/AFP