Af Michael S. Lund, Nordirak

Sandholm. Nykøbing. Margretheholm.

Rashed Nabe Ali glemmer aldrig navnene på de asylcentre, hvor han spildte fire år af sit liv. Hvor mørke dage gik med at lave ingenting, mens hans kone og børn sad tilbage i Nordirak.

I dag er hans liv gået fra sort til gyldent. I stedet for at lave ingenting arbejder han som guldsmed i byen Soran i den kurdiske del af Irak og tjener over 10.000 kroner om måneden. Det er en mindre formue i Irak.

»Det var hårdt i begyndelsen, men det lykkedes mig at få et liv igen. I asylcentret var der intet håb, og jeg havde ikke min familie. Der er hårdt i den kurdiske del af Irak. Men i det mindste er her håb,« siger Rashed, da Nyhedsavisen møder ham i et tehus i Nordirak.

Livet på spil

Rashed er én af seks afviste asylansøgere, Nyhedsavisen har opsporet i Nordirak. Han er også den mest succesfulde af de hjemvendte. En anden, Dieyar, sætter for eksempel sit liv på spil ved at bevogte oliekilder i byen Kirkuk, hvor terrorister jævnligt angriber. Det får han 1.300 kroner om måneden for.

Den kristne Kamil kan dårligt få livet til løbe rundt med et job som mekaniker, mens lagerchefen Halmat må bruge halvdelen af sin løn på 2.000 kroner på husleje.

Men én ting har de hjemvendte til fælles. De lever efter Nyhedsavisens oplysninger uden at være i større fare, end hvis de boede i København. De fem af dem bekræfter alle, at deres dagligdag er sikker. Den sidste, 26-årige Hemin, hævder, at han bliver forfulgt. Ham vender vi tilbage til.

Sikkert men hårdt

Mindst 66 afviste asylansøgere, der i dag sidder i Danmark, stammer fra de rolige, kurdiske provinser i Nordirak – og tallet kan være langt højere, da yderligere 122 kommer fra provinser, der er delt mellem det rolige, kurdiske Nordirak og den urolige irakisk styrede del.

Samtlige kilder, Nyhedsavisen har talt med i kurdisk Irak, mener, at de fleste af asylansøgerne fra det kurdiske Irak vil kunne vende hjem uden frygt for deres sikkerhed. Synspunktet bakkes op af chefredaktøren på regionens største avis, Hewler, af regeringspartiet KDP og af Internatonal Organization for Migration (IOM), som holder kontakt med de 16 asylansøgere, der er vendt hjem med støtte fra dansk side.

Men der er forskel på et sikkert liv og et godt liv.

Priserne stiger i den kurdiske del af Irak i takt med at rige eksilkurdere vender hjem, men lønningerne følger ikke med. Dyre huslejer, dyr benzin og beskedne fremtidsmuligheder gør livet i Nordirak til en daglig kamp.

Sikkehedsvagten Dieyar Abdulla Salahe vendte hjem i januar. Han bor i den sikre, kurdiske del, men har taget et job som vagt i den farlige grænseregion til selve Irak.

»Her kan jeg være sammen med min kone, men jeg er ikke glad her. Mit job er farligt, og vi kan dårligt overleve for lønnen. Ingen hjælper én her, og jeg synes, at Danmark og Europa burde gøre noget for at hjælpe,« siger Dieyar.

Jagt på bedre liv

Dieyar kommer oprindeligt fra oliebyen Kirkuk, der ligger uden for det kurdiske område og er præget af vold og terror. I stedet for at flygte de 60 kilometer til det rolige irakisk Kurdistan, tog han til Danmark.

»Jeg havde hørt, at Skandinavien gav asyl til kurdere, og jeg vidste, at livet ville være bedre end her. Min bror bor i Canada og kan sende penge til sin familie her. Men Pia Kjærsgaard er meget stærk i Danmark, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg aldrig ville få asyl,« siger Dieyar.

De fem af asylansøgerne, Nyhedsavisen har mødt, føler sig sikre, men ønsker sig alle mere hjælp fra Danmark. Den sidste, Hemin Azad Saeed, hævder som den eneste, at han bliver forfulgt. Hemin er ikke som de andre vendt frivilligt tilbage til Nordirak. Han blev sidste år udvist af Danmark efter en tre måneders fængselsdom for grov vold.

»Jeg er kristen, og jeg føler mig ikke sikker hernede, for der er problemer med muslimerne. Det skal du skrive i din avis. Jeg bliver nødt til at komme til Danmark. Min bror fik et trusselsbrev fra islamister om, at de vil slå mig ihjel,« siger Hemin, da Nyhedsavisen møder ham i centrum af byen Erbil, hvor han bor.

»Opgiv drømmen«

Efter seks år på asylcentre taler Hemin næsten flydende dansk. Hans historie afvises dog af andre kilder. Én af hans bekendte siger, at Hemin slet ikke er kristen, men muslim, og IOM har ikke registreret nogen anmeldelser om trusler mod Hemin eller andre kristne asylansøgere.

Hemin har gemt alle sine papirer fra sin tid i Danmark. Men trusselsbrevet fra islamisterne er på mystisk vis væk.

»Jeg tror, min bror har smidt det ud,« siger den 26-årige.

Hemin har ikke noget arbejde og lever af sin families indkomster. Der er lang vej, før han kan opbygge et liv som succeshistorien Rashed Nabe Ali, der med sin guldsmedebutik tjener over 10.000 om måneden.

Men hvis det står til Rashed, så bør Hemin og de andre afviste asylansøgere fra Nordirak opgive drømmen om et gyldent liv i Danmark.

»Der er måske en lille del af dem, som har problemer med folk hernede, men de fleste af dem kan sagtens vende tilbage. De digter bare nogle historier. Det ville være bedre for dem, hvis de kom tilbage, for der er ikke noget håb i Danmark for dem.«

Nyhedsavisens besøg i Irak er støttet af Danidas Oplysningsbevilling.