20 års fængsel til bagmanden og 14 år til de to, der udførte gerningen. Sådan lød straffene til tre indonesiske mænd, der er blev dømt for at have halshugget tre kristne teenagepiger. Det skriver AP onsdag.
Drabene, der fandt sted i 2005, blev udført med macheter, hvorefter hovederne blev smidt ved en landsby - den ene udenfor en kirke og de to andre udenfor politistationen. Samtidig blev der lagt en seddel med en trussel om, at yderligere 100 kristne teenagere kunne lide samme skæbne.
En fjerde pige overlevede mirakuløst angrebet, men hun må nu leve med alvorlige ar i ansigtet og på halsen. Ifølge hende deltog seks mænd i overfaldet.