?I dag kan vi gå på vandet’

Strejke · Portørerne på Rigshospitalet har genoptaget arbejdet, og de blev hilst hjerteligt velkomne af sygeplejersker, læger og patienter. 47-årige portør Ramon Kornbro var også selv glad for at være tilbage på operationsafdelingen for øre-, næse- og hal

Kl. 06.00

Jeg gik i bad og blev barberet. Vi har strejket i seks dage nu, men jeg har alligevel været oppe hver dag for at møde til fagligt møde. Jeg spiser morgenmad med min kone og min lille pige på seks år. Vi spiser cornflakes, havregryn og hjemmebagte boller.



Kl. 07.05

Jeg siger farvel og cykler fra vores hjem ved Svanemøllen og til Rigshospitalet.



Kl. 07.30

Vi har fagligt møde som de andre dage. Vi er uenige med Danske Regioner om, hvilken fagforening vi skal være i. Vi vil blive i Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund under 3F. De vil have os med i FOA. Men nu vil de gå i dialog med os. Det har vi strejket for, så vi afta­ler, at vi skal gå i arbejde for at vise vores positive vilje.

Jeg klæder om til hvidt portørtøj og tager elevatoren til syvende sal.

Der roder. Og der mangler kitler, tøj, sterile varer, suge­slanger, det der skal bruges til lægevask og meget mere.

Folk er glade for at se os. Humøret er faktisk utrolig højt. Jeg har aldrig følt mig så velkommen. Alle har fuld forståelse for vores strejke og håber på, at det hele går i orden. En sygeplejerske bliver så glad, at hun glemmer, hvad hun er i gang med. De fortæller om, hvordan de har forsøgt at køre patienterne rundt selv. To sygeplejersker havde kørt den samme seng ind i væggen fire gange.

Jeg kan faktisk ikke be­skrive, hvor glade folk er. I dag kan vi nærmest gå på vandet. Patienterne var også glade.



Kl. 08.00

Fem patienter skal stå klar på gangene til operation for øre-, næse- og halslidelser. Sygeplejerskerne har alle­rede kørt de fire af dem frem. Vi tager den sidste.

Vi bliver kaldt over radioen. Ind imellem ordner jeg alt mulig andet praktisk. Går med blodprøver, post og skrald.



Kl. 11.45

Jeg beslutter mig for at spise frokost. Jeg har pasta og kødsovs med hjemmefra, som jeg varmer i mikro­ovnen. Så bliver der kaldt på mig.

Fem minutter senere tænder jeg igen for ovnen og bliver kaldt på.

Faktisk når jeg at varme kødsovsen tre gange, før jeg får ro til at spise.



Kl. 12.15

Vi bærer pap og skrald ned. Samtidig kører vi stadig patienter. Jeg siger hej til alle, men nogle er nervøse for ope­rationen, så de siger ikke så meget.



Kl. 12.44

Det går hurtigt. Mens vi kø­rer patienter bliver vi kaldt til de næste. Hele tiden er vi i gang. Jeg kan mærke efter nogle timer, at fødderne er vokset to-tre numre.



Kl. 15.00

Der er pludselig kommet en masse nye varer. Jeg tror først, at vi når dem mandag. Vi er bagud på grund af strejken. Hele huset er bagud.



Kl. 15.30

Jeg cykler hjem igen. Jeg siger hej til familien og lufter vores hund Bongo.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.