Af Cecilie M. Rasmussen, cera@avisen.dk

Glem alt om nul-kulhydratskure og andet slankepjat.

I aften er det helt i orden at sætte gebisset i smurte, varme hveder, der ikke består af meget andet end mel og gær. Sådan har vi gjort i mange år dagen før store bededag, men bagværket er ikke forstørrede oblater.

Hvederne har nemlig ikke en dyt med helligdagen at gøre rent religiøst set, men er nærmere praktiske boller.

I gamle dage havde bagerne nemlig fri på store bededag ligesom alle andre, og derfor måtte de forberede noget brød, der kunne holde sig. Per definition er hveder derfor ikke friske, og kan vel ikke kaldes en krydderbolle, selvom den karakteriske fornemmesle af flyvepap er temmelig identisk, når man gumler løs.

Stammer fra 1800-tallet

Nu er det blevet en tradition at hygge sig med de tørre boller, der faktisk oprindeligt vat tvebakker – og nok endnu mere krummende.

Skikken er datereret tilbage til 1800-tallet men går formentlig endnu længere tilbage.

Hvis man er virkelig doven kan man endda købe den forrsitede hos bageren, men eller kan man jo forsøge at lave sine egne, som kan klares med et minimum af håndelag.

Velbekomme.