Den tidligere R&B-sangerinde Aaliyah vil blive hyldet til det prestigefyldte prisuddelingsshow MOBO (Music Of Black Origin).
Aaliyah, der blandt andet hittede med sangen 'Try Again', døde i et flystyrt i 2001. Hun skulle netop i gang med at begynde en filmkarriere, skriver femalefirst.co.uk.
Nu vil de britiske arrangører bag award-showet hylde sangerinden, der blandt andet banede vejen for Ciara og Keri Hilson.
Aaliyahs liv og karriere vil være i fokus under arrangementet, der skal finde sted i Glasgow i Skotland i september 2009.
"Hun var altid ydmyg og nede på jorden, hvilket fik verden til at falde for Aaliyah. Berømmelsen steg hende aldrig til hovedet," siger en talsmand.