Nogle af verdens største stjerne samles senere på måneden i Wien for at hylde Michael Jackson.
Blandt andre har Mary J. Blige, Akon og Chris Brown meldt deres ankomst til hyldestkoncerten, skriver gaffa.dk.
Michaels bror Jermaine Jackson har meddelt pressen, at de optrædende kunstnere ville synge nogle af Michael Jacksons store hits, og at han selv har tænkt sig at byde ind med en 'virtuel duet' med sin afdøde bror.
Han indikerer desuden, at navne som Madonna, Whitney Houston, Stevie Wonder og Diana Ross kunne dukke op, men ingen af disse navne er endnu bekræftet.
Det er Jackson-familien, som står bag arrangementet. Tanken var at O2 Arena, hvor Jackson skulle have givet sine This Is It-koncerter, skulle danne rammen om begivenheden. Men i stedet bliver afviklet på slottet Schoenbrunn i den østrigske hovedstad Wien.
Hyldestkoncerten løber af stablen den 26. september.