Genert
Man skal bearbejde sig selv og acceptere, man er genert. Man skal ikke være påvirket af, at man rødmer, for det ser jo bare sødt ud. Man skal tvinge sig til at få øjnekontakt med lærer og censor, og man skal lade være med at mumle. Tal tydeligt og vis mere energi.
Doven
De dovne har tit dårlig samvittighed, fordi de frygter retfærdigheden sker fyldest. Men den dovne skal ikke fortvivle. Dovne skal være ekstra frække. Hvis ikke man gider læse op, skal man kigge på det vigtigste. Hvad var læreren mest begejstret for, da det blev gennemgået. Læs op på det og drej spørgsmålet hen på det til eksamen.
Dygtig
De dygtige kan jo ofte faget og har været fremme i skoene. Det ved læren også, hvorfor de er ekstra opmærksomme på de elever. Det er ofte flinke piger, som undervurderer eksamen. De er perfektionistiske og hilser måske ikke på censor eller glemmer en detalje. De dygtige skal forstå den mundtlige del af eksamen - at det ikke kun handler om at kunne stoffet, men også at kunne formidle det.
Snakkesaglig
De snakkesagelige skal være opmærksomme på de signaler eksaminator sender. Det er et problem, hvis man overhører, når eksaminator prøver at dreje emnet, for det er for deres skyld. De skal passe på, at de ikke bruger tiden på noget mindre væsentligt. Man skal kunne lytte til eksaminator. Man skal ikke tale i munden på eksaminator og censor, og have respekt for spørgsmålene. Tal langsomt.
Ligeglad
Ligeglad er noget af det værste man kan være. Hvis man signalerer man er ligeglad, er det skidt. Nogle klarer deres nervøsitet ved at være ligeglade. Det er meget dumt, fordi læreren vurderer hvor meget respekt man har for faget. Så scorer man lavt. Derfor er det vigtigt man sætter sig op til eksamen, og tager det seriøst.