Den seneste måned har – som så mange måneder før den – været præget af den ene sørgelige Irak-nyhed efter den anden. De danske mediers søgelys har ganske vist i stor udstrækning været rettet mod den danske Basra-bataljons exit, men en række traurige pressehistorier fra det oprørsplagede land har fyldt godt op i medielandskabet.

Ud over næsten daglige beretninger om selvmords- og bombeangreb har den sidste måned således budt på nyheden om, at flere sunni-muslimske regeringsmedlemmer har trukket sig ud af regeringssamarbejdet, historien om de omtrent 190.000 våben, der med stor sandsynlighed er faldet i de forkerte hænder, rapporteringer om mangel på drikkevand og elektricitet i Bagdad samt offentliggørelsen af endnu et par kritiske rapporter om de mindre succesfulde amerikanske genopbygningsbestræbelser og politiske tilbageskridt.

Positive nyheder

Men at Irak så åbenlyst er et land i dyb krise, er ikke ensbetydende med, at intet bevæger sig i den rigtige retning. Disse – indrømmet: få – positive nyheder bliver rigtignok ikke viet megen spalteplads i danske aviser, men de findes og bør retfærdigvis også være en del af det større billede af situationen i Irak. Og når nu de hjemlige medier tilsyneladende ikke har ressourcerne til at fortælle om de begrænsede fremskridt, der trods alt finder sted, må man søge andre steder. Som for eksempel i – den alt andet end neokonservative og højreorienterede – New York Times.

Blinde kritikere

I første halvdel af august bragte newyorker-avisen således en artikel med overskriften A War We Just Might Win ( En krig vi kunne gå hen og vinde, red.) forfattet af de to højt- estimerede forskere Michael O’Hanlon og Kenneth Pollack, begge fra den velrenommerede centrum-venstre tænketank Brookings.

Efter at have rejst rundt i store dele af Irak, interviewet centrale beslutningstagere og nærstuderet de amerikanske troppers indsats konkluderede O’Hanlon og Pollack, at Bush-regeringen med sin svage håndtering af krigen har tabt stort set al troværdighed, men at regeringens kritikere til gengæld er blinde over for de positive forandringer, som de seneste måneders amerikanske troppeforøgelse har resulteret i.

Ifølge de to Irak-eksperter er det helt tydeligt, at den amerikanske indsats omsider begynder at have den tilsigtede effekt. Hovedbudskabet er dermed, at Bush-regeringen – efter alt for mange fejltagelser – langt om længe har valgt den rigtige tilgang i Irak, og at den amerikanske offentlighed og – i særdeleshed – kongressen bør væbne sig med tålmodighed og give Irak en sidste chance.

At den historie – med en enkelt velkommen undtagelse – på ingen måde har sat sig spor i danske aviser må undre. Men det kan vel nås endnu ?