Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
En række undersøgelser har vist, at coronahunde kan detektere lugtprøver fra covid-19 smittede personer med en succesrate omkring 90%. Derfor er spørgsmålet ikke så meget om metoden virker, men om de specialtrænede hunde kan finde plads i den danske forebyggelsesstrategi?
Ingen testmetoder er perfekte. PCR test (svælgtest) og de nye hurtige antigen-test kræver begge, at der findes en tilstrækkelig mængde af viruspartikler eller rester af virus i de prøver, der udtages. Heldigvis er det meget lidt, der skal bruges, men få gange vil der ske det, at der ikke kommer nok virusmateriale på vatpinden, og man vil få et falsk negativt testresultat.
Et andet oplagt problem er, at man kan blive smittet på vej hjem fra en coronatest eller umiddelbart efter, og derfor har lufthavne også en tidsgrænse for, hvor længe en negativ coronatest gælder, f.eks. 96 timer. Derudover vil der være en praktisk begrænsning for, hvor tit folk kan lade sig teste.
Men der findes også en række andre måder coronavirus kan undslippe på, f.eks. raske smittebærere, der ikke har kunnet se nogen grund til at lade sig teste. Der har været lange ventetider til testcentrene, og på det seneste har der været problemer med mobilappen Smittestop, så nogle personer ikke har fået besked om, at de har været tæt på en smittet, selvom de troede, at de ville få det.
Hundes lugtesans virker på en anden måde
Dette er ikke ment som en kritik af den enorme indsats, der gøres for at holde smittetallet med covid-19 nede, men blot for at gøre opmærksom på, at det er en meget vanskelig opgave, og at der stadig er nogle huller i vores screeningssystem, som coronahundene kan være med til at lukke.
Først må der dog tages det forbehold, at coronahundene heller ikke vil kunne opfange 100% af de personer med covid-19, der kommer forbi. Det kan også sagtens være, at hundene under operative forhold ender med at have en succesrate, der er noget lavere end de konventionelle test.
Foto: Scanpix
Men, der er noget rigtig spændende ved coronahunde, og det er, og deres lugtesans virker på en helt anden måde end de konventionelle test. Hundene behøver ikke få hverken viruspartikler eller fragmenter af virus i næsen for at kunne detektere covid-19. De kan derimod registrere meget små mængder af lugtstoffer eller flygtige forbindelser, der stammer fra infektionen.
Pointen er derfor, at når hundene detekterer på en helt anden type materiale fra infektionen, så kan de måske også finde lige netop nogle af de covid-19 smittede, der undslipper detektion med de konventionelle metoder. I den forbindelse findes der beretninger om, at coronahunde har kunnet detektere smitte flere dage før det var muligt med PCR test.
Succes i Dubai
Altså, man skal ikke forvente, at coronahundene vil være bedre end de konventionelle test til at opspore coronasmitte, men man vil formentlig kunne detektere en hel del smitte alene ved anvendelse af hunde, ligesom hundene vil kunne være et nyttigt supplement til de konventionelle test, hvorved der vil kunne opnås et højere sikkerhedsniveau forskellige kritiske steder i samfundet.
Anvendelse af coronahunde i kombination med konventionelle metoder er også netop den måde, hvorpå hundene bruges som forsøgsordning i lufthavnen i Dubai. Flypassagererne afkræves på forhånd en få dage gammel negativ PCR test, hvorefter de screenes af hundene ved ankomst og henvises til en ny PCR test, hvis hundene markerer for lugten af covid-19.
Det vil selvfølgelig ikke være gratis at opbygge et dansk korps af coronahunde, men udgifterne vil være en dråbe i havet set i forhold til, hvad der ellers bruges på covid-19 testcentre og diverse hjælpepakker. Hvis coronahundene kan få os bare lidt hurtigere gennem covid-19 pandemien eller hjælpe os til at holde samfundet lidt mere åbent undervejs, så vil pengene være givet godt ud.
Forslag til, hvor coronahunde kan indsættes: lufthavne, tog- og busstationer, grænsebevogtning, indkøbscentre, hospitaler, plejehjem, musikfestivaler, koncerter, sportsarrangementer, museer, teatre, biografer, skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
Morten A. Larsen er cand. scient. i molekylærbiolog. Foto: Privat