Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Per 1. januar 2017 var der mere end 5,7 mio. mennesker i Danmark. Med så store tal kan det være svært at holde i hovedet, hvor meget forskellige befolkningsgrupper fylder i forhold til hele befolkningen. Videoen 100 i Danmark tilbyder en mulighed for at få et mere tilgængeligt overblik over en række udvalgte befolkningsgrupper. I videoen skrumper man den danske befolkning til 100 personer, men fastholder gruppernes relative størrelse i forhold til den virkelige befolkning.
Ud fra de nyeste tal på de valgte områder viser videoen fx størrelserne på udvalgte aldersgrupper, hvis Danmarks befolkning bestod af 100 mennesker:
- 20 tilhører gruppen af 0-17-årige
- 63 tilhører gruppen af 18-67-årige
- 17 tilhører af +67 årige
Også et overblik over livsstilsvalg
Videoen 100 i Danmark indeholder også andre fakta, der er med til at beskrive de store træk i danskernes liv, såsom hvor mange der er i beskæftigelse.
Men 100 i Danmark stiller også skarpt på nogle af de livsstilsvalg, danskerne gør sig.
Således viser videoen, at hvis befolkningen i Danmark var på 100 mennesker, så ville der være:
- 17 rygere
- 61 der dyrker motion
- 76 medlemmer af folkekirken
Hvis du har lyst til at se videoen 100 i Danmark, kan du finde den her: www.dst.dk/100idanmark
Medierne er velkommen til at indlejre videoen på deres hjemmesider eller at linke videre videoen.
Hvis du ønsker at indlejre videoen, kan du bruge denne kode:
https://www.youtube.com/embed/gddK1MKizOA" frameborder="0" allowfullscreen>
Har du spørgsmål til videoen, er du velkommen til at kontakte Anne Marie Underbjerg på amu@dst.dk, tlf. 3917 3702 eller Henrik Wancher på hew@dst.dk, tlf. 3917 3166.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.