Skihop, styrtløb, ishockey, bobslæde og skøjteløb er alle idrætgrene med god fart på. Og netop kombinationen af fart og sportspræstation kan være en giftig og farlig cocktail.
Således er det ret ofte ulykkeligvist sket, at netop bobslæde-udøvere kommer ud for både alvorlige skader og deciderede dødsfald end udøverne af curling eksempelvis gør.
En bobslæde kan – alt efter banens udformning – ramme hastigheder over 150 km/t, og så skal man nødig køre ud over banen og ind i et træ. Det samme gælder styrtløb, hvor udøverne suser nærmest lodret ned nogle gange af is- og sneklædte bakker med samme hastigheder, og vi har alle set, hvor voldsomt det ser ud, når en styrtløber i stor hastighed styrter og tumler ned ad løjpen og ind i diverse flag og barrierer.
Her har en skihopper – selv om højden er drabelig – en langt mindre risiko for at komme til skade.
Videnskab.dk spurgte ved sidste vinter OL professor Roald Bahr, som er leder af Center for idrætsskadeforskning ved Norges idrætshøjskole, om, hvilken disciplin er mest farlig. Og han nævner blandt andet bobslæden, men også andre discipliner.
- Alpint, freestyle og snowboard har væsentlig højere risiko for skader end langrend, skihop og kombineret, fortæller Bahr.
Men hvis man tager alle vinter-sportsgrene og sammenligner alle skader små som store, så er der en klar "vinder".
- Ishockey er uden tvivl den farligste af de hold-idrætter, som har mange udøvere, fastslår Bahr.
Han præciserer, at det er sammenstødene i høj hastighed med andre spillere og med banden, som forårsager skaderne i ishockey, ikke slåskampene.
- Krasj-bang-knas, ishockey er ikke for tøsedrenge. Foto: Scanpix
Den allerfarligste
Men derfor er alle alpine discipliner dog stadig børnelege i forhold til verdens farligste sport, som tilfældigvis også er populæreste: Fodbold.
Her er det heldigvis meget sjældent nogle dør, men hvis man sammenligner skader per udøver per sæson, er tallene ret skræmmende:
I de alpine discipliner er det omtrent 0,3 skader per udøver per sæson. Men sammenligner vi på tværs af alle idrætsgrene, giver fodbold flere skader med hele to skader per eliteudøver per sæson, hvis man definerer en skade som en, der gør at udøveren ikke kan træne i mindst en dag efterfølgende.
- Men når det først går galt i alpint, så sker det i stor hastighed på en ren skøjtebane af en bjergskråning, mens fodbold mere har småsammenstød. Derfor er andelen af alvorlige skader højere i alpint end i fodbold. Alligevel er risikoen for alvorlige skader noget højere i fodbold end i alpint, eftersom totalrisikoen er så meget højere, siger Bahr.
Selv om de ofte lægger sig ned og skriger af taktiske grunde, så er fodbold generelt den farligste sport på eliteplan. Foto: Scanpix