Sætter du mange tankestreger? Eller er du mest til et godt semikolon?
Nyhedsavisen har bedt tegnforsker Jacob Orquin om – helt uvidenskabeligt – at spotte Danmarks tegnbrugere.
Semikolon: Det signalerer høj uddannelse, fordi det er relativt besværligt at bruge.
Tankestreg: Du skriver en del, måske skriver du også hurtigt. Men du har en kortere uddannelse, fordi tankestregen er meget nem og uforpligtende at bruge.
Udråbstegn: Du er meget talesprogsorienteret, du har muligvis også en kortere uddannelse. Du har ikke lært, at man ikke bruger udråbstegn på skrift; indholdet skulle gerne tale for sig selv.
Punktum: Sætter du mange, har du en kort uddannelse. Du er nemlig nødt til at sætte punktummerne, fordi du ikke kan håndtere så mange sætninger i hovedet.