Kontrollen af flypassagerer i Københavns Lufthavn er øget så meget, at hvert fjerde fly er forsinket.
En ny opgørelse fra sammenslutningen af europæiske flyselskaber, AEA, viser, at der er forsinkelser på omkring 40 minutter på hver fjerde fly fra København. Også i andre større europæiske lufthavne er hvert fjerde fly forsinket, og det tal er ikke set større siden 2002, forklarer Mogens Kornbo, underdirektør i Københavns Lufthavne til Ritzau fredag.
»Der er ingen tvivl om, at sommerens terrorsag i London generelt har givet større forsinkelser. Kigger vi på København, så ligger vi bedre end ved seneste opgørelse. Dengang lå vi nummer seks over lufthavne med størst forsinkelser. Målet er at komme ned blandt den tredjedel af lufthavnene, som har færrest forsinkelser,« siger Mogens Kornbo til Ritzau.
Af de 27 lufthavne ligger Københavns som nummer 10, mens de to engelske lufthavne Gatwick og Heathrow i London topper listen over lufthavne med flest forsinkelser.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.