Hver tredje telejob er forsvundet

Antallet af teleselskaber er mangedoblet siden 2001. Til gengæld er antallet af telejob faldet med en trejdeldel.
Kunderne kan glæde sig over faldende mobilpriser, men i branchen er der ikke meget at grine af.
Kunderne kan glæde sig over faldende mobilpriser, men i branchen er der ikke meget at grine af. Foto: Colourbox

Færre får smør på brødet ved at arbejde i telebranchen.

Siden 2001 er antallet af tele-ansatte faldet med 7.000 svarende til 31 procent.

Samtidig er antallet af selskaber mangedoblet, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge Dansk Metal, der er fagforbund til mange af de teleansatte, skyldes udviklingen outsourcing og faldende priser på mobiltelefoni og bredbånd.

"Konkurrencesituationen er i dag så hård, at det er svært for selskaberne at øge omsætningen. Så er man nødt til at se på omkostningen, og så er det typisk personaleomkostningerne, der vejer tungest," siger Per Påskesen, leder af it- og telesekretariatet i Dansk Metal til Jyllands-Posten.

Han har svært ved, hvor nye job i branchen skal komme fra.

"Den teknologiske udvikling vil fortsætte. Og uansat hvad er vi jo nødt til at følge med," siger han til avisen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.