Er du også kommet til at forkæle din hund ekstra meget i december, så er det nu, at regningen skal betales.
Din hund kan nemlig meget vel være blevet overvægtig, og det skal der gøres noget ved, siger Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub, til tv2.dk
Eksperten anslår, at cirka hver tredje danske hund vejer for meget:
- Vi har det med at forkæle vores hunde med mad, som de ikke har godt af, siger hun og peger på, at flere hundeejere har en tendens til at forkæle deres hunde med snacks og andre lækre sager i løbet af dagen.
Sådan gør du:
Skal din hund tabe sig, forslår eksperten, at du starter med at finde ud af, hvor meget den skal ned i vægt. Det kan du bedst finde ud af ved at tage et smut forbi dyrlægen eller en veterinærsygeplejerske.
Herefter skal du lave en plan og holde øje med, hvordan det går med hunden. Lav et skema, hvor du skrive dato, vægt, mændge foder og motion ind i. På den måde får du et overblik over fremgangen.
Det kan være, du skal til at veje din hunds foder og rationere det, samtidig med at du giver den ekstra motion for at sætte forbrændigen i vejret.
Det kan lyde som hårdt arbejde, men det er det, der skal til, hvis du vil have en sund og normalvægtig hund.