Biblen er pakket væk, og der er ingen fadervor, når 194 unge konfirmeres 5. maj på Sankt Annæ Gymnasium.
De har fravalgt både den kristne konfirmation og nonfirmation til fordel for en såkaldt humanistisk konfirmation.
Som forberedelse snakker de unge om etik og identitet, og ved konfirmationsceremonien modtager de menneskerettighederne i stedet for en bibel.
I Norge bliver hver sjette humanistisk konfirmeret, og det kan også blive stort i Danmark, vurderer religionssociolog ved Aarhus Universitet Henrik Reintoft Christensen.
- Hvis antallet af humanistiske konfirmander fortsætter med den vækst, som der har været de seneste fem til seks år, vil organisationen konfirmere omkring 6000 om ti år.
Det svarer til 15 procent af en årgang. Folkekirken konfirmerede i 2017 næsten 70 procent af de unge, svarende til 45.000.
Som forberedelse til den humanistiske konfirmation har de deltaget i to weekender med øvelser og oplæg om blandt andet menneskerettigheder, kritisk tænkning, identitet og seksualitet.
Og det er noget, Thera Ingversen på 14 år har holdt meget af.
- Jeg er rigtig glad for mit valg. Jeg kunne virkelig godt lide at lære noget om emnerne, fordi nogle gange kan det være svært at forstå i samfundet, hvor det hele er mere indviklet.
Det er organisationen Humanistisk Samfund, som siden 2010 har stået for de humanistiske konfirmationer.
Første hold bestod af 11 unge.
Den største udfordring er ifølge organisationen, at nå at uddanne nok frivillige. De seneste år har der derfor været ventelister til konfirmationsformen.
Alligevel er det ikke sikkert, at stigningen bare fortsætter, siger Henrik Reintoft Christensen.
- En vækst er ofte meget stor i begyndelsen, og så flader den lidt ud.
- Det kan være, at vi med tiden kommer op på noget, der ligner det norske niveau, men jeg tror ikke, at det er noget, vi rammer i de første mange år, siger han.
/ritzau/