Det er tal fra Rigspolitiet fra årets første 10 måneder, der går det muligt at fastslå, at næsten hvert fjerde indbrud i Danmark har en udenlandsk tyv som gerningsmand. Det skriver JydskeVestkysten.
Det er især turister og fastboende udlændinge, som fylder godt op i statistikkerne over indbrud.
Oplysningerne får SF's retsordfører Karina Lorentzen til at melde ud, at hun vil have kortlagt, hvilke lande de kriminelle kommer fra.
"Er der nogle områder, der er præget af håbløshed og fattigdom. Så mener jeg vi skal gøre mere på EU-plan for at de her mennesker skal have et reelt alternativ til kriminalitet," siger Karina Lorentzen til Newspaq.
I Dansk Folkeparti mener retsordfører Peter Skaarup,at de mange udenlandske tyve viser, at der er brug for at gøre noget ved grænsekontrollen.
Tallene viser, at udenlandske kriminelle tegner sig for omkring 7.000 ud af omkring 31.000 afgørelser for tyverier og indbrud på landsplan.
Kilde: Jydske Vestkysten og TV2