Hverken i form af hjemmearbejde eller opgaver, de skulle løse i en lektiecafé efter skoletid. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Som et forsøg arbejder skolen nemlig med at gøre lektier til en integreret del af undervisningen, fortæller skoleleder Marianne Risager-Hansen.
- For os er det ikke et mål i sig selv, at børn skal lave lektier. Børnenes lyst og motivation til at gå i skole vokser, når ingen er sat af fra start, fordi de ikke har fået lavet lektier, eller fordi deres forældre ikke har kunnet hjælpe dem, siger hun.
Gasværksværksvejens Skole er langtfra den eneste, som har droppet de klassiske hjemmeopgaver. I en rundspørge udført af Kristeligt Dagblad - hvor 504 skoleledere har deltaget og 454 har svaret på spørgsmålet om lektier - svarer hver fjerde skoleleder, at skolen i enkelte eller alle klasser har valgt at integrere lektier i undervisningen, så børnene altså hverken skal lave lektier hjemme eller i en lektie-café efter skole.
Det begejstrer Flemming B. Olsen, ph.d. og forsker i lektiers betydning for indlæring ved Syddansk Universitet.
- Mange undersøgelser har efterhånden vist, at hjemmeopgaver ikke har nogen positiv effekt. Man bliver ikke dygtigere eller mere selvstændig af at sidde alene hjemme eller på skolen efter undervisningen og skrive stil eller løse matematikopgaver. Tværtimod oplever mange at få selvtillid og føle et større fællesskab, når de kan lave opgaverne sammen med deres kammerater i timerne med en lærer som kyndig vejleder på sidelinjen, forklarer han.
Ifølge Flemming B. Olsen kvalificeres gruppearbejde også, når alle begynder samme sted, og ingen halter efter, fordi de ikke har gjort deres hjemmearbejde.