Flere banker har den seneste tid sænket grænsen for, hvornår det koster at have penge stående i banken.
Senest sænkede Danske Bank grænsen til 100.000 kroner, efter at blandt andet Nordea havde gjort det samme.
Var den grænse i alle banker, ville knap hver tredje dansker blive ramt. Det viser en opgørelse fra Finans Danmark, der er brancheorganisation for landets banker og realkreditinstitutter.
Kigges der på normale lønmodtagere - hvor blandt andet direktører sorteres fra - er det cirka hver fjerde.
- Så det er altså ret få, som rent faktisk bliver mødt med en regning i banken, siger Finans Danmark-direktør Ulrik Nødgaard i en pressemeddelelse.
Ifølge Finans Danmark rammes 31 procent af grænsen på 100.000 kroner. De seneste tal fra Nationalbanken viser, at 34 procent af danskerne ved udgangen af 2019 havde indlån over grænsen.
Renten på bankkontoen er delvist styret af Nationalbankens rente, som har været negativ siden 2012.
Ifølge Finans Danmark er de negative renter altså ikke noget, bankerne selv har fundet på.
- Det er klart, at i længden kan private virksomheder ikke sælge deres produkter til under produktionspris - det gælder også for banker, lyder det fra Ulrik Nødgaard.
For de fleste er udgiften på under 1200 kroner om året, viser opgørelsen fra Finans Danmark.
Tirsdag sagde erhvervsminister Simon Kollerup (S), at han mener, at grænsen for de negative renter er nået. Han indkaldte derfor Finans Danmark til et møde.
Brancheorganisationen har dog svært ved at forstå kritikken og advarer samtidig imod, at politikerne blander sig i bankernes priser.
- Men vi mødes gerne med ministeren, hvor vi forhåbentlig får lejlighed til at vende alle nuancerne og tale om, hvad der tjener danskerne bedst i det lange løb, siger direktør Ulrik Nødgaard.
Nationalbankens rente er delvist styret af renten hos Den Europæiske Centralbank (ECB), som er centralbank for lande i eurozonen. Det skyldes, at Danmark har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen.
ECB har siden 2012 haft en rente på nul procent eller negativ, og siden finanskrisen er renten løbende sat ned. Det har skullet tilskynde banker til mere udlån for at skabe vækst i økonomien.
/ritzau/