Mere end fire ud af 10 af os er klar til at betale mere i skat, for at få lukket hullet i statskassen.
Det viser en ny måling, skriver Jyllands-Posten.
Undersøgelsen viser, at skattestoppet er under pres, mener Robert Clemmensen fra Syddansk Universitet.
"Skattestoppet har kunnet fungere, mens økonomien har buldret frem. Men noget tyder på, at det ikke er specielt robust i en krisesituation. Folk vil åbenbart hellere bevare velfærden end at skære i det offentlige," siger han.
Men det afviser skatteminister Kristian Jensen (V).
»Vi holder fortsat fast i skattestoppet. Man skal huske, at en stor del af underskuddet næste år skyldes de tiltag, vi tager for at modvirke den økonomiske krise. Når vi vender tilbage til normal drift, vil underskuddet være langt mindre.«
Statens gæld kommer ifølge Finansministeriet til at runde 90 milliarder kroner næste år - svarende til mere end 16.000 kroner per dansker.