Et par råber ad hinanden på russisk, mens en mor nynner for sin nyfødte på spansk, og et par kinesiske børn mumler i baggrunden. På en typisk tur med metroen i Canadas næststørste by, Montreal, er det ikke altid lige let at afkode, at man rent faktisk befinder sig i et engelsk- og fransktalende land. For Canada er et af verdens mest multikulturelle samfund.

Den seneste folkeoptælling, som lige er blevet offentliggjort, viser, at hver femte canadier er født uden for det store land oven på USA. Men i Canada er det kun noget at glæde sig over.

»Canadierne er godt klar over, at uden immigrationen kan deres velfærd ikke bestå. Man har i mange år været klar over, at den demografiske udfordring – som er et pænt ord for ældrebyrden – kun kan klares ved at tiltrække indvandrere, der betaler skat,« forklarer lederen af Center for Canada-studier ved Aarhus Universitet, Robert Thomsen.

Derfor tager Canada årligt imod 275.000 flygtninge og indvandrere. Det ville svare til cirka 45.400 indvandrere hvert år i Danmark.

Tager de kloge

En af de nye canadiere er Ingrid Bejerman, som for en måned siden sværgede troskab til dronningen og fik sit statsborgerskab.

»Det var en meget følelsesmæssig oplevelse, for vi stod 62 mennesker fra 31 forskellige lande og blev alle sammen canadiere,« siger hun.

Ingrid Bejerman kommer oprindeligt fra Brasilien og har boet i Canada i alt i 10 år. I dag underviser hun i kommunikation på McGill Universitet i Montreal. Hendes tre nærmeste kolleger er også indvandrere. Canada foretrækker højtuddannede indvandrere, hvilket er med til at skabe den såkaldte hjerneflugt fra mindre udviklede lande. For eksempel flyttede en stor del af den veluddannede ungdom i Argentina til Canada efter landets økonomiske kollaps i 2001.

»Det er ikke ren filantropi, de praktiserer. Men det er ikke så anderledes end det, vi kommer til at se herhjemme. Canadierne er bare meget længere fremme,« forklarer Robert Thomsen.

»Kun lidt racisme«

Canadierne ser sig selv som progressive og åbne, når det kommer til det multietniske samfund.

»Smeltediglen fungerer virkelig her. I de over 10 år, jeg har været i Canada, har jeg kun oplevet racistiske bemærkninger tre eller fire gange,« siger Ingrid Bejerman.

Hun påpeger, at canadierne også gerne vil vise sig som et godt eksempel for storebror USA neden for grænsen. »Canadiere kan godt lide at adskille sig fra USA ved at kunne sige, De er racistiske. Det er vi ikke .«