Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
- Du skal være med i en kampagnefilm på tv!
Sådan lød den telefonbesked, der for nylig overrumplede Burhan Kaya midt under en indkøbs-tur med familien. Han var nemlig valgt til at være ansigtet i en ny kampagnefilm for sin arbejdsplads, der fra 4. juli og fem uger frem minder danskerne om, at det er det hele værd, når de afleverer deres tomme dåser og flasker.
Burhan Kaya er produktions-medarbejder i miljøvirksomheden Dansk Retursystem. Her tager han hver dag imod nogle af de 3,5 millioner pantbelagte emballager, der kommer retur til genanvendelse. I kampagnefilmen er det dog kun en enkelt plastik-flaske fra en fjernstyret modellastbil, Burhan Kaya får i hænderne. For filmens budskab er, at hver eneste emballage tæller i det store miljø-regne-stykke, fordi det sparer både energi og råstoffer, når 1 tom dåse og flaske smeltes om og bliver til næsten 1 ny af samme slags.
- Min rolle varer ikke mange sekunder, men man optager det alligevel flere gange, og vi indstuderede mine bevægelser ud fra en lille tegneserie om scenen. Det var super sjovt at være med, siger Burhan Kaya, hvis børn i ugevis har glædet sig til at se far på tv.
Ifølge markedsdirektøren i Dansk Retursystem har det været vigtigt, at det er medarbejderne, der medvirker i kampagnefilmen om pantsystemet.
- Selvfølgelig skulle det være én af vores egne kolleger, der er med i filmen. Det er stolte og engagerede medarbejdere, der hver dag gør en stor forskel ved helt praktisk at sørge for, at 9 ud af 10 tomme dåser og flasker kan blive genanvendt, siger markeds---direktør Lotte Wøldiche Præstgaard.
Kampagnefilmen vises fra mandag 4. juli og fem uger frem på bl.a. TV2, Kanal 5 og 6.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.