Man bør, med henvisning til Danmarks sikkerhed, gøre det ulovligt for den højreorienterede dansk-svenske aktivist Rasmus Paludan at brænde Koranen foran den tyrkiske ambassade.
Det mener over halvdelen af de adspurgte i en måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.
Nærmere bestemt svarer 56 procent, at de er "meget enige" eller "enige" i udsagnet fra analyseinstituttet. 13,3 procent svarer "hverken enig eller uenig".
At over halvdelen af de adspurgte er enige i udsagnet overrasker ikke Peter Lodberg, som er professor med særlige opgaver (MSO) på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.
- Jeg synes, det viser, at danskerne er indforstået med, at der er ytrings- og trosfrihed, men det forudsætter, at man omgås de her rettigheder fornuftigt og ikke misbruger dem til at fremme sit eget politiske eller religiøse formål, siger han.
Rasmus Paludan har sagt, at han vil brænde en koran af ved den tyrkiske ambassade i København hver fredag, indtil Tyrkiet lader Sverige blive optaget i Nato.
Fredag har Rasmus Paludan demonstreret ved Tomsgårdsvej og Dortheavej i nærheden af en moské.
Københavns Politi oplyser, at der har været en demonstration, men at det er forløbet fredeligt, og at demonstranterne har trukket sig fra området igen.
En fjerdedel - 25,4 procent - af de adspurgte personer i Danmark er enten "uenige" eller "meget uenige" i udsagnet om at forbyde koranafbrændingerne foran ambassaden.
5,3 procent svarer "ved ikke"
Det danske politi bruger penge og ressourcer, når de følger Paludan ved hans demonstrationer og afbrændinger af Koranen.
I undersøgelsen har Voxmeter spurgt om, hvorvidt politiet skal kunne nægte visse grupper og personer at benytte deres grundlovssikrede ytrings- og forsamlingsrettigheder, hvis det skønnes at koste for betydelige ressourcer til beskyttelse af de pågældende grupper og personer.
Omtrent halvdelen - 47,7 procent - erklærer sig "meget enige" eller "enige". 28 procent er "uenige" eller "meget uenige".
7,9 procent svarer "ved ikke".
Tidligere kunne Rasmus Paludans handlinger have været ulovlige, men i 2017 blev blasfemiparagraffen - som gjorde det ulovligt at brænde religiøse skrifter som for eksempel Bibelen og Koranen - afskaffet.
Dengang advarede Politiets Efterretningstjeneste (PET) mod afskaffelsen, fordi den "vil kunne have sikkerhedsmæssige konsekvenser for Danmark, herunder bidrage til at skærpe trusselsbilledet i forhold til Danmark og danske interesser i udlandet".
Blasfemiparagraffen mener 34,6 procent bør genindføres, viser undersøgelsen. 31,3 procent vil ikke have blasfemiparagraffen tilbage.
Voxmeters måling er foretaget fra tirsdag 31. januar til og med fredag 3. februar. Målingen er lavet blandt 1039 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.
/ritzau/