Danskere på vej på arbejde har mere grund til godt humør, end de fleste af vores europæiske naboer, skriver dr.dk i følge ritzau.
Danmark er nemlig det europæiske land, der har anden flest gode arbejdspladser, ud af en liste på 100 udvalgte (se liste nederst i artiklen, red.).
Tallene er baseret på nationale undersøgelser i 19 europæiske lande, hvor 2330 virksomheder har deltaget, heraf 136 fra Danmark.
Danmark bliver kun overhalet af Tyskland, der er hjem for 23 af de bedste arbejdspladser.
I en pressemeddelelse fra den globale konsulent- og rådgivningsvirksomhed, Great Place to Work i Danmark, skriver administrerende direktør:
"Jeg synes, at det er imponerende, at mange danske virksomheder scorer så højt, og det skal vi være stolte af. For nylig blev der offentliggjort en undersøgelse fra Eurostat omkring arbejdsglæde, og den viste også, at her ligger danskerne helt i top sammenlignet med andre lande," siger Ditte Vigsø.
Direktøren mener, det danske erhvervsliv skal bruge Danmarks gode placering til at trække udenlandsk arbejdskraft hertil.
"Debatten blandt virksomheder går ofte på, at vi i Danmark har vanskeligt ved at tiltrække dygtige specialister fra udlandet. Men markedsfører vi i højere grad vores arbejdsmarked med, at det er i Danmark, du opnår størst arbejdsglæde, vil det være et meget stærkt konkurrenceparameter, når det gælder om at tiltrække de dygtigste medarbejdere fra udlandet," siger Ditte Vigsø.
Eksempler fra listen er: Bofællesskaberne Edelsvej, det svenske it-firma Cygni, Irma, Beierholm samr Comwell.
Se listen over de 100 bedste arbejdspladser her
Læs historien på dr.dk