Ifølge TV 2-nyhederne 2. december udtrykker aktivisterne fra Ungdomshuset i en pressemeddelelse skepsis over for indbydelsen fra politiledelsen om at indlede en dialog. Og politidirektør Hanne Bech Hansen beskyldes for at være taktløs med sine ord om, at forældre bør tage sig af deres »småforstyrrede og uartige børn«, som deltager i urolige demonstrationer.
»Det er ikke ligefrem takt. Det er en rigtig dårlig idé at tale grimt om folk, som man gerne vil i dialog med,« udtaler en talsperson i pressemeddelelsen.
Man skal ikke kaste med sten ? eller molotovcocktails ? hvis man selv bor i et glashus. Er det ikke aktivisterne selv, der taler grimt, ja, ligefrem hadefuldt, når de på taget over huset har skrevet »Til helvede med Ruth, vi bli?r«?