Designed by Apple in California. Assembled in China .
Sådan står der bag på min iPod. Og de år kan gå hen og blive et stridspunkt, når verdens lande skal blive enige om en ny Kyoto-aftale - en plan for, hvor meget landene skal reducere udledningen af CO2.
For i dag bliver CO2-regnskabet gjort op i de lande, der har produceret en vare. Men er det egentlig rimeligt, at CO2-regningen skal betales af producentlandet Kina, når varene bliver eksporteret til de glade forbrugere i vestlige lande som Danmark, Tyskland og USA?
- Meget af det, de har på, det, de bruger, og det, de spiser, er produceret i Kina. På den ene side producerer vestlige selskaber flere af sine varer i Kina, på den anden side kritiserer de Kina for manglende udslipreduktion, siger en talsmand fra Kinas udenrigsminister, Qin Gang, på et møde med vestlige journalister, skriver Vg.no.
Ifølge Wall Street Journal medfører produktionen af en MP3-afspiller et udslip på 7,7 kilo CO2 til atmosfæren. Kina og USA er de største miljøsyndere.
Verdens lande mødes på Bali i december, når myndighederne fra hele verden skal mødes for at begynde diskussionerne om en ny Kyoto-aftale. Den løber ud i 2012.