Al-Qaeda: Terrornetværk med base i Afghanistan og Pakistan. Ledes af saudiaraberen Osama bin Laden og har blandt andet terrorangrebet i New York 2001 på samvittigheden.
Hamas: Palæstinensisk, islamistisk bevægelse med både en militant og en politisk fløj. Hamas har flertal i det palæstinensiske parlament, men betragtes af Vesten som en terrororganisation.
Hizbollah: Shiamuslimsk bevægelse i Libanon. Har stor indflydelse både som politisk parti, socialt sikkerhedsnet og milits. Støttes af Iran, mens mange vestlige lande karakteriserer Hizbollah som en terrorbevægelse.
Irans atomprogram: FN kritiserer Irans atomprogram, som blandt andre USA mener, skal bruges til at bygge atomvåben. Iran fastholder, at teknologien kun skal benyttes til at producere energi til det iranske folk. Striden er gået i hårdknude.
Den Kolde Krig: Betegnelsen for det meget anspændte forhold mellem de vestlige lande anført af USA og den kommunistiske verden anført af Sovejetunionen efter Anden Verdenskrig. Den Kolde Krig sluttede med Murens fald i Berlin 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991.
Libanon-krigen: Betegnelsen for krigen mellem Israel og Hizbollah i sommeren 2006. Israel angreb Hizbollah i Sydlibanon efter kidnapningen af to israelske soldater. Krigen endte med indsættelsen af en FN-styrke.
Shia- og sunnimuslimer: De to største retninger inden for islam. I Irak og Iran er der flest shiamuslimer, mens sunniislam dominerer i resten af Mellemøsten.