I dag begynder Nyhedsavisens julestafet. Vi har besluttet at lade 200 kroner vandre gennem julemåneden for at finde ud af, hvor meget velgørenhed man får for pengene hos de mange danske organisationer.
Der findes flere end 100 velgørende organisationer i Danmark, og julestafetten skal give et billede af, hvilke projekter man kan være med til at støtte.
Folkekirkens Nødhjælp er de første til at give et bud på, hvad man kan få for 200 kroner. De sender så stafetten videre, og lige inden jul vil vi uddele pengene til det bedste formål.
Følg julestafetten på Avisen.dk, når vi forsøger at finde ud af, hvem der skal have en lille julegave.