Cirka 44 procent af den voksne befolkning var i 2016 en tur i tandlægestolen. Dette er en nedgang siden 2006, hvor andelen var 47 procent. Tallene dækker over store forskelle, alt efter hvilken befolkningsgruppe man undersøger.

Tager man borgernes indkomster i betragtning, viser det sig, at de 25 procent af borgerne, der har de laveste indkomster, altså den 1. kvartil, typisk springer tandlægebesøget over. Således var der blot 29 procent fra denne indkomstgruppe, der var hos tandlægen i 2016.

I takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der vælger at gå til tandlægen. For gruppen med de 25 procent af borgerne, som har de største indkomster, den 4. kvartil, så var 58 procent heraf et smut omkring tandlægen samme år.

Derudover tegner statistikken også et billede af, at der er en væsentlig forskel imellem kønnene, og hvor store andele der frekventerer tandlægestolen.

For alle opgjorte år er andelen af kvinder, der var ved tandlægen, højere, end andelen af mænd der gik til tandlægen. Spændet var størst i 2006 og 2011 med 6,6 procentpoint, men ligger stabilt mellem seks og syv procentpoint for alle årene.

Derimod har der i de seneste år været en udvikling i husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlæge. Opgjort i faste priser brugte en gennemsnitlig husstand 2.858 kr. i 2006, hvorefter det voksede til 3.266 kr. i 2011. Siden da faldt beløbet til det laveste niveau i en tiårig periode, nemlig 2.467 kr. i 2015. I 2016 steg beløbet igen til 2.594 kr.

Udover husstandenes udgifter til tandlægebesøg, har det offentlige udgifter til tandlægehjælp. Ser man på 2016 havde det offentlige i alt udgifter for 1,61 milliarder kroner til tandlægehjælp. Typisk stiger udgiften til borgernes tandlægehjælp, desto ældre de er.

De 70-årige fik tilsammen 38,2 millioner kroner i tandlægehjælp i 2016. Dermed er de den aldersgruppe, der modtog mest tandlægehjælp. Tandlægehjælpen til borgere over 70 år falder, i takt med at aldersgrupperne bliver mindre.

Tallene i artiklen er undtaget børn under 18 år, der går gratis til tandlægen. I statistikken gøres der ikke forskel på typen af konsultation ved tandlæge og tandpleje.