Hva’så, Lars Graabek? Du er informationsmedarbejder i DHF. Hvorfor skal de danske tilskuere til at fare hele vejen ned til Mannheim, når nu det begynder at blive rigtig sjovt?
- Det er også surt, så kommer der ikke så mange tilskuere, men der er arrangørerne, du skal tale med om det, men jeg tror det er for sent nu. Programmet er jo lagt.
Hvorfor har I ikke selv talt med dem om det på forhånd, I regnede måske ikke med at gå videre?
Jo, Ulrik Wilbek var jo ret sikker på, at vi kom i mellemrunden. Så det er da også for dårligt, at vi ikke har styr på det?
Hvad kan i så gøre for de danskere, der gerne vil ned og se håndbold?
- De kan prøve at gå ind på DHF’s hjemmeside, så kan vi nok hjælpe dem med at formidle kontakt. Der er stadig mulighed for at få nogle billetter direkte fra hallerne.
Men så giver I vel et økonomisk tilskud til transporten?
Det kan vi desværre ikke. Det er der ikke sat penge af til, men de får vores fulde moralske opbakning.
Jamen I må da have en kaffekasse eller et eller andet, som I kan tage af?
Det har vi desværre ikke, men det var måske en idé til næste slutrunde.