Den 13. maj gennemførte over 7.000 løbere årets Telenor Copenhagen Marathon, hvor der også blev sat løbsrekord i Københavns solrige gader. Der hersker ingen tvivl om, at et løb er hårdt både fysisk og mentalt. Med nutidens måleudstyr i form af løbeure og pulsmålere kan man som løber måle hvert eneste pulsslag og skridt, man tager og løbende følge med i udviklingen op til og på selve løbsdagen. En ting, som man dog ikke ved særlig meget om, er den mentale del. Man taler om psykologiske tilstande som 'runner's high' og 'runner's low' men uden helt at vide, hvad det konkret indebærer. For hvad sker der egentlig inde i hjernen, når man som løber begiver sig ud på en løbetur - uanset om det er maraton eller 5km?

Dette har Sparta sat sig for at undersøge gennem et større studie, der allerede har givet det første neurovidenskabelige gennembrud. Op til årets Telenor Copenhagen Marathon udstyrede Sparta i samarbejde med Mindshare og Neurons Inc en gruppe løbere med biometrisk måleudstyr og sendte dem ud på en langdistancetur. Målet er at lære mere om de mentale processer under løb og give nogle indsigter, som også kan hjælpe os med at forbedre performance under løb. Allerede nu har de første eksperimenter givet en række klare indikationer på disse processer, som nogle af de første i verden.

Langdistanceløb virker terapeutisk og giver indre ro

Undersøgelsen viser, at løbernes motivation øges, jo længere de har løbet. Dette ses også ved, at jo tættere de kommer på målstregen, jo mere øges hastigheden. Samtidig stiger løbernes fokus, men distraktionsniveauet falder, så de bliver mindre distraheret, jo længere de løber.

Efter en lang løbetur er fokus øget med hele 40%, hvilket tyder på, at en løbetur giver større indre ro, mens det styrker opmærksomheden. Resultaterne viser dog også en sammenhæng mellem det kognitive stress niveau og den fysiske udmattelse. Evnen til at tænke klart efter en løbetur falder derfor, så når man bliver præsenteret for en logisk udfordrende opgave efter den lange løbetur, vil stressniveauet stige mere end før løbet. Selvom vores fokus øges efter langdistanceløb, kan det derfor ikke bruges på at løse komplekse opgaver. I stedet er fokus rettet mod den indre ro og kan derfor siges at udgøre en form for terapi.

"Mange løbere kender følelsen af, at man kommer i en form for meditativ tilstand eller trance under en løbetur. Man har tidligere talt om mindfullness under løb, men resultaterne giver et klar bevis på, at en løbetur i sig selv skaber denne terapeutiske effekt", siger Dorte Vibjerg, Direktør i Sparta Løb.

Hvordan måler man hjernens processer under løb?

De første dele af eksperimentet op til årets Telenor Copenhagen Marathon er en del af et større videnskabeligt studie, som Sparta og Neurons har indledt. I pilottesten blev to løbere udstyret med biometrisk udstyr som eye-tracking og EEG-hjernescanner, der giver et indblik i løbernes motivation, kognitive stress og fokus - både før, under og efter løbet. Her skulle de gennemføre et halvmaraton på løbebånd, mens de både før og efter skulle løse en række opgaver samt meditere - alt sammen iført måleudstyret.

Under selve Telenor Copenhagen Marathon gennemførte Sparta og Neurons anden del af testen, hvor en gruppe løbere gennemførte de 42,2km med en række måleinstrumenter, der fokuserede på løbernes skridt, puls og kalorier. Telenor, der er hovedsponsor på det årlige maraton, støtter projektet, der netop også skal være med til at skabe større opmærksomhed omkring det københavnske maraton ude i verden:

"Telenor Copenhagen Marathon er blevet det mest digitale maraton i verden, og det vil vi gerne give være med til at skabe mere synlighed omkring. Det kan projektet med den digitale hjerneforskning under langdistanceløb bidrage til ved at præsentere ny viden og innovativ forskning på området", fortæller kommerciel direktør Lars Thomsen fra Telenor. "Samtidig harmonerer det godt med vores egne mål om at styrke forbindelsen mellem mennesker gennem fremtidens netværk".

Biometrisk måleudstyr kan blive løberens nye værktøj i fremtiden

De nuværende pilottests er blevet udført i et kontrolleret miljø, men målet er, at måleudstyret skal være udviklet i en sådan grad, at en stor gruppe af løbere kan gennemføre næste års Telenor Copenhagen Marathon med fuldt biometrisk udstyr. På denne måde kan forsøget endelig afsluttes og bekræfte, hvad der sker i vores hjerne under langdistanceløb. Netop udviklingen i teknologien går i øjeblikket lynhurtigt, og hos både Sparta og Neurons ser de indikationer på, at fremtidens måleudstyr for motionsløberen kommer til at ændre sig markant.

"Dette er på mange måder et banebrydende initiativ. Den ene del af projektet ser på, hvordan den nyeste teknologi kan bruges til at måle på reaktioner under løb. Her bruger vi en innovativ platform, som samler flere typer informationer om løberne samtidigt. Den anden del af projektet udgør det yderste af innovationen, hvor vi afprøver ny hjerneteknologi. Her ser vi på, hvorledes moderne hjerneforskning kan bruges til at forstå løbets psykologi. Håbet og forventningen er, at disse initiativer vil komme løberne til gode - både i form af nye værktøjer til selvindsigt samt som bidrag til bedre performance under løb.", fortæller Thomas Ramsøy, hjerneforsker og stifter af Neurons Inc.

Hvor vi i dag primært måler den fysiske belastning med skridt, puls og kalorier, kan vi i fremtiden få helt nye værktøjer, der også kan måle den mentale tilstand. Når man løber en tur i fremtiden, kan hjernemålinger potentielt blive en del af det faste måleudstyr sammen med GPS-ur og pulsmåler.

"Studiet peger mod, at vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at måle vores personlige løbeudvikling - og på nogle helt nye parametre, hvor den terapeutiske effekt måske kan blive et mål i sig selv", siger Dorte Vibjerg,

Til næste års Telenor Copenhagen Marathon rulles eksperimentet ud i sin fulde form med målet om at skabe et stort gennembrud i forskningen, som også kan give genlyd internationalt. Det er noget, som både løbsarrangørerne, sponsorerne og forskerne glæder sig til. Næste års Telenor Copenhagen Marathon kan samtidig fejre jubilæum som det 40. maraton og finder sted den 19. maj 2019.

Se film om pilotprojektet:

https://drive.google.com/file/d/1Pdl7fk3HW-h1hSuKRRR5LJb9WfC2aTMs/view

-----

Om Sparta:

Sparta Atletik og Motion er Danmarks største løbe- og atletikklub og non-profit arrangør af bl.a. Telenor CPH Marathon, CPH Half og DHL Stafetten Kbh. Sparta arbejder for at skabe sammenhold og oplevelser gennem idræt og få flere danskere til at dyrke motion gennem store idrætsbegivenheder.

Sparta har arrangeret Telenor Copenhagen Marathon siden 1980. Til dette års løb var der 9.121 tilmeldte, og løbets hurtigste tid nogensinde, blev sat i 2018 af kenyaneren William Morwabe, der gennemførte de 42,195 km på 2 timer og 11 minutter. Når Telenor Copenhagen Marathon afholdes den 19. maj 2019, kan det fejre 40 års jubilæum.

Læs mere om Telenor Copenhagen Marathon på: copenhagenmarathon.dk

Læs mere om Sparta: sparta.dk

Om Neurons Inc:

Neurons er en anvendt hjerneforsknings virksomhed. Den benytter indsigter og værktøjer fra denne disciplin til at forbedre virksomheder og samfundet. De er et spin-off fra Copenhagen Business School og Københavns Universitetshospital, og arbejder med nogle af verdens største firmaer, alt fra Google og Facebook, til Tesco og IKEA. En del af arbejdet foregår i Silicon Valley, som en del af Singularity University, hvor de har et neurovidenskabeligt laboratorium. Neurons er grundlagt af hjerneforsker og neuropsykolog, Dr. Thomas Zoëga Ramsøy.

Læs mere om Neurons: https://www.neuronsinc.com/credentials-and-mindset

Om Telenor:

Telenor A/S er en del af Telenor Group koncernen, som er et af verdens største teleselskaber repræsenteret i både Skandinavien, Central og Øst Europa og Asien. Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og kerneydelsen er en god internet- og telefonforbindelse til både private og erhverv. Telenor er siden 2016 hovedsponsor af Telenor Copenhagen Marathon.

Læs mere om Telenor: https://www.telenor.dk