Scenarie A: Det lykkes de amerikanske og irakiske tropper at stoppe den sekteriske vold i en periode.

 Edward Ashbee, USA-lektor:
»USA vil lede efter den første mulighed for at komme ud af landet, og enhver hæderlig ordning vil være ok. USA har haft støt nedafgående forventninger til Irak, fra først at ville indføre demokrati til nu bare at kunne leve med forholdsvis ro.«

 
Karsten Marrup, Forsvarsakademiet:
»Amerikanernes mål er, at få volden til at aftage, og hvis det sker, vil de skynde sig at begynde tilbagetrækningen. Men bare fordi volden forsvinder på kort sigt, forsvinder det sekteriske had ikke. Lige så snart amerikanerne er ude, vil konflikten formentlig fortsætte.«

 
Jørgen Bæk Simonsen, Mellemøst-ekspert:
»Hvis soldaterne har nogle færdigheder, som kan effektivisere indlæringen af de irakiske styrker, så tror jeg at deres evne til at være operationel effektive kan højnes. Det vil alt andet lige kunne stabilisere eller forhindre, at den daglige vold øges yderligere.«

Scenarie B: Iraks sunni- og shiamuslimer fortsætter volden trods den amerikanske indsats.

Edward Ashbee, USA-lektor:
»De er nok parate til at acceptere en de facto opdeling af Irak i to. To selvstændige lande vil aldrig være acceptabelt på grund af Turkiet og Iran. Rent praktisk vil USA nok være klar til at sige, at den eneste mulighed for en grad af stabilitet er en de facto opdeling, selv om det uden tvivl vil medføre massiv etnisk udrensning.«

 Karsten Marrup, Forsvarsakademiet:
»Det ved jeg virkelig ikke, for Bush kan næsten kun bruge en succes. En mulig kattelem er, at USA kan sige, at irakerne ikke levede op til aftalen, og at de derfor kan sejle deres egen sø. Under alle omstændigheder vil amerikanerne hjem, for der er ikke kapacitet til at fortsætte eller øge indsatsen.«

Jørgen Bæk Simonsen, Mellemøst-ekspert:
»Jeg tror ikke, de vil gøre noget som helst. Det er muligt, at præsidenten går på skærmen og leverer endnu en tale, hvor man plæderer at mindre forskydinger af den førte politik vil føre til større udbytte. Når man ikke vil gribe til anvendelsen af ikke tidligere brugte midler, så er det noget nær utopi at forestille sig, at der sker afgørende ændringer.«